søndag den 30. marts 2008

Uge 13...

Så gik ugen efter at jeg fik hevet mig selv op igen, og den gik rigtig godt faktisk. jeg har holdt mig 110 % inden for grænserne, dog var jeg sukkersyg igår, så der røg lige en håndfuld rosiner på den konto, men det blev så også ved det.
Der har ikke været de store intentioner denne uge, andet end at bruge energi på at komme tilbage. Så status er, at der er blevet spist sundt, at det faktisk er gået godt med at drikke vand, men motion har der ingenting været af.
Jeg har egentlig ikke de store vise ord at sige, andet end at jeg er tilbage, der hvor jeg skal være, og at jeg er utrolig glad for alle de tilkendegivelser jeg fik på sidste uges indlæg. Tak.

Jeg vejede mig ikke i sidste uge, da jeg nægtede at starte med at få et følelsesmæssigt dyk, så det er først i dag der bliver gjort status over de sidste 4 uger.

Ole har taget 1,8 kg. på => tabt ialt 8,4 kg.
Betina har taget 1,0 kg på => har tabt ialt 9,4 kg.

Så ugen den får bare en skalle, med massere af gåture, salater og vand, det plejer at give pote. Så jeg satser på at det sidste kg. er tabt til næste gang vi ses.

søndag den 23. marts 2008

Status for uge 10, 11 og 12...

Som den skarpe iagttager/læser nok har opdaget, så er det ved at være et par uger siden at jeg har fået skrevet et indlæg. De fleste har nok også gættet hvorfor, og det er desværre rigtigt.
Jeg har levet "Rigtig" godt de sidste 3 uger, har ikke været på vægten overhovedet, og har ikke formået at komme på rette hylde igen. Det vil sige, at jeg var faktisk gået igang her i ugens løb, men kunne ikke overholde med alt det påske tam tam jeg har været ude for.

Det dur simpelthen ikke dette her, jeg kan mærke at jeg er ved at blive træt af mig selv. Orker ikke at tage det hele på igen, som jeg lige har kæmpet med at tabe. Orker det simpelthen ikke. Det er ved at blive en ond cirkel, som jeg skal ud af.

Så nu....NU...skal det altså være..... jeg/vi starter fra imorgen tidlig... Skal lige have vendt psyken til, at det er okay, at jeg starter derfra hvor jeg er nu, og ikke ærge mig over det jeg har taget på, og hellere ikke over hvad jeg kunne have haft tabt lige nu.

Så på næste søndag, skulle der være et positivt indlæg, onm at det går godt, og at jeg er på rette kurs igen.

Her til slut, vil jeg rigtig gerne sige tak til Netti, som holder mig til ilden og skubber på.. også en tak til de af mine kollegaer, som trofast spørger til hvordan det går...stort knus til jer alle....og bliv endelig ved, det gør at jeg selv meget bedre kan holde ved....

søndag den 2. marts 2008

Uge 9...

Ja, så er der allerede gået en uge igen. Denne uge er gået utroligt hurtigt, og jeg har virkelig været tændt denne uge. Havde jo et mål jeg gerne ville have sat inden på lørdag, hvor jeg skal til Ejsing og scrappe. Men jeg var så nær sidste uge, og kunne jeg nå det denne søndag, så havde jeg opnået første mål på bare 2 mdr. Sjovt som det har været en gulerod de sidste 2 uger. Men dejligt at have, så man lige får givet den en ekstra skalle mere.

Det er som sagt gået super godt, her i ugens løb. Jeg har flere dage været oppe på 2 l. vand, og det er altså som om det sætter ekstra skub i hele systemet, når jeg får drukket vand nok. Jeg har også været ude at gå lidt, og så har jeg hoppet rundt til noget godt musik og trænet Linedance. ;-) Det har nu været meget sjovt.

Så har Pernille (Moster Olivia) været ved at regne lidt på kalorierne til mine snacks. Lige så snart vi er færdige med dem, sætter jeg dem ind under hver opskrift. Tak Pernille.

Ta da da da da.........den røde løber rulles ud...........

Vi har tabt nu:
Ole: denne uge o.3 gr. ialt 10,2 kg.
Malu: denne uge 300 gr. ialt 7,2 kg.
Betina: denne uge 1,6 kg. ialt 10,4 kg.

Tilsammen har vi tabt 27,8 kg.

Det er bare så fedt...yes yes yes.....LOL.......

Jeg er så stolte af os alle 3, og vi har gjort det uden diætister, pulverkure etc. vi har bare brugt vores sunde fornuft. Fedt fedt......LOL.......

Fortsat god søndag derude, min kunne ihvertfald ikke blive bedre.